MOBILE SERVICES’ LANCERING

Opgaven:

Solar Danmark A/S er en af Danmarks førende og mest moderne grossistvirksomheder. Solar vil gerne have flere af deres kunder til at bruge de online redskaber, som Solar stiller til rådighed. Det sparer kunderne for både tid og penge.

Konvertering af kunder til mobil platform

Solar lever af at sælge og distribuere et produktprogram, der omfatter mere end 150.000 artikelnumre til el-, vvs- og ventilationsbranchen. Solar har formået at være en af Europas førende grossister takket være sin høje leveringssikkerhed, der bygger på et unikt distributionssystem. I løbet af de kommende år forfølger virksomheden en strategi, der skal få kunderne til i højere grad at benytte sig af virksomhedens onlinemuligheder.

Løsning

Askvig+Stitz har derfor udviklet en digital aktiveringskampagne, der skal få målgruppen til at downloade Solars Mobile App samt i højere grad bestille varerne online på mobil og hjemmesiden. Kampagnen bygger på en høj grad af involvering af målgruppen. Det kreative omdrejningspunkt tager udgangspunkt i motorsporten. Vinklen er ”Du bliver hurtigere med Solar.” Det er et koncept, som appellerer bredt til målgruppen med mange muligheder for aktivering.

Kunden:

Solar Danmark A/S

Resultat

Resultaterne har været overbevisende. Målsætningen for downloadede apps, blev overgået med mere end 20 procent og mere end 45 procent af målgruppen responderede på den digitale DM.